Det er let at blive siddende foran fjernsynet, når det ene program går over i det næste, uden at man rigtig har taget en beslutning om det. En fast vane med at slukke, når det program, man faktisk ville se, er slut, giver aftenen et tydeligt vendepunkt. I stedet for at lade skærmen bestemme, hvor længe aftenen varer, tager man selv styringen tilbage og beslutter, hvad resten af tiden skal bruges på.
Denne vane kræver ikke andet end en lille beslutning, taget på forhånd, om at man ser det, man har sat sig for, og ikke mere. Nogle finder det lettere at holde fast i, hvis de har en plan for, hvad de i stedet vil lave resten af aftenen, hvad enten det er en bog, et puslespil eller bare en samtale ved køkkenbordet. Andre nøjes med at nyde stilheden, der opstår, når skærmen bliver slukket.
Aftenen efter skærmen
I mange hjem er fjernsynet den faste baggrundslyd, og derfor kan stilheden efter en slukket skærm først føles lidt mærkelig. Med tiden bliver denne stilhed dog ofte til noget, man sætter pris på, fordi den giver plads til andre ting, man ellers ikke får gjort. Nogle bruger tiden til at forberede lidt til næste dag, andre til at læse eller ordne noget praktisk i hjemmet, som ellers bliver skubbet foran sig.
For familier med børn kan vanen også blive en fælles regel, hvor fjernsynet slukkes på et fast tidspunkt, uanset hvad der ellers kører. Det giver en forudsigelighed, som gør det lettere for alle at vide, hvad resten af aftenen kommer til at indeholde. Med tiden opstår der ofte en naturlig rytme, hvor kroppen selv begynder at forvente, at aftenen skifter karakter omkring dette tidspunkt.
Nu hvor aftenerne igen begynder at blive mørkere tidligere, mærker mange, at denne vane bliver endnu lettere at holde fast i, fordi det alligevel føles naturligt at samle aftenen op omkring dette faste punkt.
